ADSL og bredbånd
ADSL og bredbånd er i Danmark generelt ret dyrt, specielt hvis man ser på de priser der betales for ADSL og bredbånd i Sverige og ander lande vi normalt sammenligner os med. Når du skal finde en udbyder af bredbånd er der flere faktorer du skal se på, nemlig pris (både oprettelse og månedlig ydelse), hastighed (Mbit) og stabilitet og service. Der er ikke meget ved at have en billig og hurtig ADSL forbindelse hvis den hele tiden går ned og der er lange ventetider på telefonsupport.
Priser på ADSL og bredbånd
Priserne på ADSL og bredbånd er høje i Danmark, så når man siger billig ADSL eller billigt bredbånd er det i forhold til de konkurrerende udbydere af disse services, ikke i forhold til de faktiske udgifter udbyderne har.
Hvad er forskellen på ADSL og brebånd?
ADSL betyder “Asymmetric Digital Subscriber Line” og er betegnelsen for en type af datatransport gennem kobberledninger. Bredbånd er faktisk bare en dansk betegnelse for ADSL og begge udtryk bruges i flæng. TDC kalder deres produkt brebånd, mens Cybercity oftere bruger betegnelsen ADSL.
Hvilken udbyder skal jeg vælge?
Når du skal vælge bredbåndsudbyder er der nogle ting du selv kan tage højde for, mens andre ting bestemmes af tilgængelighed. Der er f.eks. ikke alle udbydere af bredbånd som kan levere i yderområderne og andre udbydere har specialiseret sig i at levere bredbånd og telefoni til boligblokke.
De vigtigste punkter i valget af bredbånd er:
Prisen på ADSL (oprettelse, fastpris pr. måned og evt. pris pr. Mbit)
Hastigheden (bredbånd findes i mange hastigheder lige fra 160K til 20 Mbit)
Service – tager udbyderen telefonen, svarer de på email og sker der noget når du klager
Bredbånd, kabel TV og telefoni
En del udbydere af bredbånd leverer også telefoni, både traditionel fastnet telefoni, IP telefoni og mobiltelefoni. Derudover er det også muligt at købe samlede pakker til både internet, telefoni og kabel TV. De samlede pakker er oftest billigere, specielt hos de firmaer som er specialiserede i at levere disse ydelser til boligblokke og parcelhuskvarterer, men det kræver at alle i ejendommen eller kvarteret er enige om at benytte samme bredbåndsleverandør.